Søndagstrav i Skive

By: LarsP

Så kom turen til et besøg på Skive Travbane, eller som den også kaldes Bio Circ Arena. Dagen var Søndag d. 21 Maj 2023, og jeg fangede det tidlige tog fra Islev Station kl. 6:31. Normalt foretrækker jeg toget, da det giver gode muligheder for at arbejde på computeren eller nyde en podcast. Det skulle dog vise sig, at blive lidt af en tur med hele fem skift undervej grundet sporarbejde meller Nyborg og Odense, om man medregner lokalbussen fra Skive Station til Travbanen. Havde jeg boet tættere på Skive Travbane, så havde jeg helt sikkert taget bilen. Det er unden sammenligning, den travbane i Danmark med den dårligste forbindelse til offentlig transport. Der er to udfordringer, først og fremmest så kører bussen fra Skive Station ikke helt ud til travbanen, men kun ca. 2/3 af vejen, så man skal regne med ca. 20 minutters frisk gang fra nærmeste busstoppested. Dette generede dog på ingen måder undertegnede, da vejret var godt, og at det kun var rart at få rørt benene lidt efter små 6 timer i tog og bus. Derudover, så var der næsten 2 timer til den næste bus tilbage til Skive Station efter løbsafslutning, eller en god times gåtur som jeg valgte, da jeg alligevel havde lidt over en time til mit tog. Dog skal det nævnes, at forbindelserne vist nok er bedre på hverdage, så lad det ikke skræmme dig fra at besøge Skive Travbane, men blot være en reminder om at planlægge turen, om du tænker at tage det offentlige.

På trods af en mindre forsinkelse nåede jeg frem til en solbeskinnet Skive Travbane inden løbsstart kl. 14:00, endda med tid nok til at studere det netop indkøbte løbsprogram til den nette sum af 25kr., således at min 5V kupon kunne blive udfyldt. Det kan i den forbindelse nævnes, at jeg gav 30 kr. for min indgangbillet, som jeg havde købt online i forvejen. Det kan nvævnes, at du typisk sparer 10-20 kr., ved at købe indgangbilletten online, fremfor i indgangen.

Leave a Comment